Speednetworking er en virksomhed som jeg kun har haft meget overfladisk kontakt med, jeg har i en periode nu hjulpet til med markedsføring ligesom jeg har været igang med at starte en Jysk afdeling af foretagnet op. Dette blev dog aldrig til noget da jeg flyttede til Sjælland på grund af nogle af mine andre aktiviteter.

Konceptet i Speednetworking er at 20-40 mennesker mødes, og bliver sat overfor hinanden. Herefter har hver person et minut til at fortælle personen overfor sig om sin virksomhed, hvad personen søger efter og hvad personen kan tilbyde. Herefter bytter man og den anden person fortæller, når der så er gået to minutter rykker den ene side af bordrækken en plads til højre, og hele øvelsen gentages med en ny person.

Det hele styres med hård hånd, stopur og en politifløjte af en ordstyreren. Det er en utrolig effektiv måde, hurtigt, at få opbygget et netværk på. Du lærer hurtigt en masse mennesker at kende, og ofte kan de hjælpe dig på måder du slet ikke havde forestillet dig før du gik ind til eventet.

Jeg er som oftest at finde til de fleste Speednetworking events.